Vægudsmykninger for virksomheder og institutioner

Gennem årene, har jeg hjulpet virksomheder og institutioner med kreative og konceptuelle virksomhedsudsmykninger. Jeg kan enten fortolke din virksomhed gennem min fotografiske linse og levere en konceptuel foto-pakke. Her kan jeg også hjælpe med selve udsmykningen og fordele fotokunsten på tværs af domisilet, så der sikres en rød tråd. Denne løsning valgte bla Martec Maritime College i Frederikshavn og Geia Food i Aalborg. Alternativt kan jeg male et vægmaleri i et udvalgt rum, hvor det virkelig kan få en wau effekt. Se bla. mit arbejde for Århus Universitet og Martec 

Fotosmykning af Martec

Fotoudsmykning af Martec Maritime College

Kunde:
MARTEC er et maritimt og polyteknisk uddannelsescenter som udbyder alle de maritime uddannelser i Danmark. 

Opgaven:
Opgaven bestod i at lave en konceptuel fotoserie til skolen, som kunne motivere og spejle det arbejdsliv, der ville mødes de studerende, når de var færdige på skolebænken.

Min løsning:
Det blev til en serie, hvor jeg både fotograferede til lands og til vands - og i luften! Jeg var med ude og sejle i høj sø (ikke søstærk) Med i maskinrummet på MAN Diesel. Oppe i master på skoleskibet Danmark (og ved en mindre fejl boardede kongeskibet) Fik olie under neglene hos ALFA laval og blev smidt i det nymoderne bølgebassin på AAU´s højteknologiske energi-lab - som næsten var ved at gå helt galt, da bølgerne pludselig kom ud af kontrol. En sjov rejse og udfordrende rejse, som udmyntede sig i følgende følgende fotoserie. Via photoshop visualiseringer fordelte jeg fotos i små æstetiske serier på skolen, så hele skolen fik en rød tråd. Fotoserien blev printet i 80x100 cm og indrammet i smukke egetræsrammer.   

Se hele fotoserien her